I det tørre vejr ser man ikke meget til sneglene, men de er der... halvanden nyspiret gulerodsrække, næsten en række pastinak samt nogle gode indhuk i rødbeder, fennikel, dild, og andre plantespirer, viser det tydeligt. Jeg snupper de snegle jeg ser og har sat plastkrus med øl rundt omkring i bedene, men alligevel er de svære at få fat på når vejret er tørt. De forskellige planter eftersår jeg, men jeg har det svært med at de også snupper de nye squash-spirer, så nu har de fået ekstra beskyttelse i form af plastpotter uden bund. Det fjerner ikke muligheden for at sneglene kan komme til dem, men det gør det mere besværligt. Så nu krydser jeg fingre...
----------
Kommentarer
Send en kommentar